Varmefylde af messing og aluminium
Formålet med øvelsen er at bestemme den specifikke varmekapacitet af messing og aluminium.
Der anvendes et kalorimeter fremstillet af messing. Den indre beholder er isoleret fra den ydre beholder med gummidupper eller lignende; luftlaget mellem de to beholdere leder varme dårligt.
I forsøget studeres energiomsætningerne i det system, der består af den indre kalorimeterskål (med evt. omrører), kalorimetervæsken (vand) og et lod. Hvis vi går ud fra, at systemet er isoleret er systemets energi bevaret, d.v.s. summen af alle energiændringer under forsøget må være lig nul.
Det betyder:
Varme afgivet af et delsystem = varme modtaget af resten af systemet.
Ved hjælp af denne ligning kan vi bestemme én størrelse (varmefylde), hvis alle de andre størrelser i ligningen er kendt eller måles: masser, varmefylder, temperaturændringer.
Øvelsen er todelt: først bestemmes messings varmefylde, idet vi benytter tabelværdien for varmefylden af vand.
Derefter bestemmes aluminiums massefylde.
Hjælp til udregninger:
Symbolernes betydning fremgår af tegningen og af forsøgsbeskrivelsen næste side.
| Loddet afgiver: | DEL = c·mL·(tL-ts) ; hvor c = cm eller cAl. |
| Kalorimeteret modtager: | DEk = cm·mk·(ts-tb) |
| Vandet modtager: | |
| DEv = cv·mv·(ts-tb) |
Kalorimeterligningen kan da opstilles, og den ubekendte isoleres. I er velkomne til at spørge om hjælp til denne del af beregningerne.
Tabelværdier: Find dem i databogen.
Sammenlign jeres værdier med tabelværdierne.
Usikkerheder og fejlkilder angives-hvad betyder mest?