Solfangerens nyttevirkningI det følgende skal vi bestemme, hvor god en solfanger er til at optage solens energiudstråling. Endvidere skal vi undersøge hvad vandlagerets temperatur betyder for solfangerens nyttevirkning. Hvis solen gemmer sig bag skyerne, vil vi benytte en 1500 W lampe som "kunstig sol". A. Måling af solarkonstantenSolarkonstanten k er den energi, som solen indstråler på 1 m2 pr. sekund.
En fotocelle (Pyranometer) anbringes i samme afstand fra "solen" som Al-legemet. m = Al-legemets masse
Kalibrering af pyranometer: U = _____mV svarer til indstrålingen k = ______ B. Nyttevirkningen for en solfangerPyranometeret anbringes i samme afstand fra "solen" som solfangeren. Måles pyranometerspændingen Upyranometer, kan vi v.h.a. kalibreringen under pkt. A. beregne den indstrålede effekt pr. m2. Ganges dette resultat med solfangerens areal A, får vi den indstrålede effekt Pind på hele solfangeren. Betegnes den på solfangerarealet indstrålede effekt for Pind, kan solfangerens nyttevirkning beregnes:
Upyrano = ______ mV, hvoraf k = ______ W/m2 og Pind = k · A = ______ W
Benyttes en computer til at opsamle en række af målinger, kan vi følge hvorledes solfangerens nyttevirkning h falder, når lagertemperaturen stiger. Hvorfor falder h?
C. OpgaveHvor mange m2 solfanger skal en familie på 4 personer have for at kunne forsyne sig med varmt vand ved 40 grader. Vejledning:Antag, at solfangeren kun bruges i perioden marts - september. Oplysninger fra "Databogen" side 220.
|