FORSIDE
OM FYSIKOLYMPIADEN
NYHEDER
KONTAKT
OPGAVER
LINKS

Den Danske Fysikolympiades indledende prøve foregår på skolerne (stx og htx), og den henvender sig til dygtige elever, primært i 2.g og 3.g. Prøven gennemføres i en uge sidst i oktober måned(se årsplan), og den kan placeres frit på en af disse dage.

Prøven vil kunne besvares ud fra kernestoffet for fysik B samt STX-kernestoffet for fysik A i mekanik og kernefysik.

Der vil være lette og lidt sværere spørgsmål, så alle deltagere forhåbentlig får en god oplevelse og lærer noget.

For at stille STX- og HTX-elever så ens som muligt, vil en eventuel opgave inden for kernefysik indgå i sættet som valgfri. STX-kernestoffet i mekanik er indeholdt i HTX-kernestoffet i mekanik, på nær begrebet bevægelsesmængde.

  • Prøven varer tre klokkketimer.
  • Man må som til studentereksamen bruge alle sædvanlige hjælpemidler (lærebøger, computer (eller lommeregner) med CAS, notater, tabeller, gamle opgaver m.v.) dog ikke internettet.
  • I listen foran opgaverne eller i selve opgaverne er nødvendige konstanter og tabelværdier opgivet, så databogen er ikke et nødvendigt hjælpemiddel.
  • Mange af opgaverne bygger på B-niveau kernestof, så det vil være en god idé, hvis man har adgang til 1.-2.g undervisningsmidler.
  • Sværhed og omfang af sættet ligger omkring eller i overkanten af et sædvanligt studentereksamenssæt.
  • Der er helt enkle problemstillinger, som de fleste vil kunne gøre noget ved, men også vanskeligere problemstillinger. Dertil kommer, at karakteren af nogle af opgaverne måske er lidt uvant.
  • Det vil være undtagelsen, at sættet bliver besvaret korrekt indenfor de tre timer.

På mange skoler bruges opgavesættet som en prøve i den daglige undervisning.

Se Se alle tidligere års landsprøver med løsninger.